Hvis man følger lidt med i nyhederne, bliver det hurtigt tydeligt, at verden har forandret sig. Vi har ikke haft en decideret krig i mange år, men det er ikke fordi verden er blevet et mere fredeligt sted. Stederne og måderne som vi bekriger hinanden på har blot forandret sig. Man sender ikke længere soldater med skydevåben hen til andre lande. I stedet bekæmpes de moderne krige på et sted, der ikke eksisterede for nogle årtier siden: det digitale univers.
Selv Danmark har en særlig del af militæret og PET der fokuserer specifikt på, at beskytte vores infrastruktur imod hacker angreb. Rusland, Kina og USA kæmper en indædt digital krig, som måske ikke er blodig, men stadig er brutal og med potentielt store konsekvenser for dem der ender med at tabe krigen.
Men er der nogen grund til, at vi almindelige mennesker behøver at bekymre os? Hvis vi ikke aktivt melder os ind i krigen, så er vi vel sikrede? Desværre ikke. Den moderne form for krig står nemlig lige nu udenfor de normale regler for krig. Fordi volden er mindre direkte, og ofte slet ikke blodig, bliver civile tab ikke betragtet på den samme måde. Et land der vælger at angribe Danmark, eller Europa, kan altså nemt finde på at angribe civile computere, ejet af Hr. og Fru Jensen.
Ved at angribe private computere kan de nemlig opnå en langt række forskellige ting, som styrker deres kamp imod landet eller kontinentet. De kan skabe frygt og splid, ved at tage kontrol over noget, vi troede var vores eget. De kan påpege sikkerhedshuller, og vores politikeres mangel på forstand og ressourcer til at forsvare os imod disse moderne trusler. Samtidig kan information opsamlet fra vores computere bruges til at opbygge et detaljeret billede af Danmark og vores digitale infrastruktur, som kan bruges imod os. Sidst men ikke mindst, så kan computere blive overtaget og brugt til at føre digital krig indefra i det danske land. Det vil gøre det sværere for os at forsvare os imod angrebene, og gøre dem langt mere potente.
Vi er derfor nødt til aktivt at beskytte os selv imod cyberangreb. Vi må tage hånd om IT sikkerheden i hjemmet, så vi på den måde kan løfte i flok, og sikre vores land. Vi er nødt til at sætte os ind i den teknologi vi bruger, så vi kan forstå at forsvare den. Vi skal vide hvordan man sætter en firewall op, og hvordan man bruger Sikker mail. Vi skal kunne finde ud af at opdatere vores antivirus-program, og vide hvilke links man ikke skal klikke på i en email. Internettet og den digitale verden har givet os en masse frihed, men det er nødt til at være frihed under ansvar.