Da jeg var yngre, var jeg af den klare opfattelse, at jeg ikke kunne lide at rejse. Folk snakkede altid om deres drømme om at rejse jorden rundt, eller komme til at opleve Spanien eller Frankrig. Det tiltalte mig aldrig. Det virkede da som en dyr idé, og utroligt meget arbejde, at finde hen til et andet land. Når man så først var der, så ville alting være mere besværligt end herhjemme. Man ville ikke være i stand til at tale dansk med folk, og alt efter landet ville engelsk måske heller ikke være en mulighed. Intet ville ligne sig selv, og man ville være helt fortabt på nogle af de kulturelle værdier og forskelle. Det virkede alt i alt som spild af tid, og det var da meget lettere og bedre bare at blive herhjemme og nyde livet.
Men så var jeg så heldig, at blive presset ud i at rejse, af en god markedsføringskampagne. Nogle venner snakkede om at man kunne købe en såkaldt Interrail billet. En togbillet, som ville give én mulighed for a rejse rundt i hele Europa i en hel måned. Min kammerat var ekstatisk. Jeg forstod stadig ikke helt idéen. Men det var mit semester som studerende, og sådan en Interrail billet er betydeligt billigere med studierabat. Det blev til en underlig blanding af følelser for mig. Nu hvor min mulighed for at rejse meget rundt pludseligt var tidsbegrænset, så gik det op for mig, at jeg faktisk aldrig rigtigt havde oplevet det. Jeg havde underligt stærke følelser om noget, jeg aldrig havde prøvet på egen krop. Måske det var et forsøg værd?
Så jeg tog afsted, og det forandrede mig liv for altid. Det var grænseoverskridende at rejse rundt på den måde, og specielt fordi man mødte så mange mennesker. Hvert eneste hostel jeg søgte ind på havde en række andre gæster, som også rejste rundt. Det betød at man konstant mødte nye spændende mennesker, som havde en masse interessante historier at fortælle. Den slags rejsende der befinder sig på hostel er utroligt varme og velkomne, og det fik mig ud af min lille introverte skal.
Efter den store oplevelse, har jeg for alvor fået blod for tanden når det kommer til at rejse. Min næste store drøm er, at spare op til en Mercedes Benz, og så tage på bilferie ned igennem Europa. Den ekstra frihed ved at have sin egen bil – og den øgede komfort i en Mercedes i forhold til et tog – vil sandsynligvis føre til et endnu bedre eventyr end sidste gang. Hvis du sidder derude, og ikke ser dig selv som en der kan lide at rejse, så kan jeg kun sige at du bør prøve det. Jeg er i dag overbevist om, at alle kan lide at rejse – de ved det bare ikke altid.
